1 år med rygestop

I dag er det et år siden jeg røg min sidste smøg… det blev til lidt mere end 24 år med smøgerne indtil det en dag gik op for mig at jeg ikke anede hvorfor jeg røg! Det lyder måske lidt for underligt, men lige siden jeg startede er jeg blevet fortalt at jeg ikke bare kunne stoppe og at jeg var afhængig… Det var som om, at da det gik op for mig, at det bare var en historie, noget jeg havde bildt mig selv ind – var blevet fortalt, var det bare at tage beslutningen og give slip.

uanset hvor mange gange jeg prøvede, uanset hvilke midler eller tricks jeg brugte, eller hvor meget jeg skar ned, ville det aldrig være lykkedes, for jeg havde overtalt mig selv til, at det var sådan det var, det var min virkelighed; jeg var afhængig af tobak og sådan var det bare

Men er det virkeligt så simpelt?! Den positive psykologi fortæller os, at det vi fokusere på bliver til vores virkelighed, så hvis jeg kæder dette sammen med at jeg havde, og var blevet fortalt at jeg var afhængig og ikke bare kunne stoppe med at ryge, så var det måske det der blev til min virkelighed… uanset hvor mange gange jeg prøvede, uanset hvilke midler eller tricks jeg brugte, eller hvor meget jeg skar ned, ville det aldrig være lykkedes, for jeg havde overtalt mig selv til, at det var sådan det var, det var min virkelighed; jeg var afhængig af tobak og sådan var det bare.

Men det kunne jo også bare være at jeg nåede til et punkt hvor jeg endelig bare tog en beslutning og fik stoppet med noget der aldrig var lykkedes mig at stoppe med før. Det der forundrede mig var, at jeg ikke havde nogen som helst form for lyst til at ryge en smøg igen, der opstod ikke abstinenser, rygetrang eller en manglende løsning for inaktive fingre eller hænder – jeg oplevede heller ikke problemer med at være i nærheden af folk der røg, hvilket var lidt af en fordel da jeg stoppede, da jeg havde en kollega som ikke gjorde det samme – det eneste der opstod var en kort periode hvor jeg skulle vende mig til at jeg kunne lugte røgen alle steder… så snart en ryger gik ind i den anden ende af bygningen, så vidste jeg det, for det stank forfærdeligt, men den reaktion gik heldigvis hurtig over igen – som om jeg blev fortalt at jeg skulle holde mig langt væk – men i dag har jeg som nævnt ikke længere den udfordring.

…så jeg det som ryger, som en trang til en smøg… fordi jeg og vi, som en helt befolkning, rygere eller ikke rygere gør alt for at lukke af for vores følelser

Der er derimod opstået en masse nyt… for jeg har f.eks. skullet lære aspektet med følelser at kende helt forfra. Jeg har gransket en del i om det rent faktisk forholder sig således, at når jeg oplevede en følelse, i stedet for at se den som det den er, så jeg det som ryger, som en trang til en smøg… fordi jeg og vi, som en helt befolkning, rygere eller ikke rygere gør alt for at lukke af for vores følelser og derfor har vi ingen anelse har om hvad der er der opstår i os… men som ryger tolkede jeg dette som en trang til at ryge, trangen til en cigaret, for at dulme det ukendte jeg følte, du er velkommen til at komme med din mening til det i kommentarfeltet herunder.

Jeg er stadig i gang med en helene process og jeg opdager indimellem stadig at der sker nyt, her den anden dag gik det op for mig at fyrfadslys også afgiver en duft da min kone og børn havde tændt lys i stuen, noget som vi som familie elsker at hygge med, så kroppen er slet ikke færdig med at komme sig over det misbrug jeg har udsat den for i over 24 år og den kommer sig nok heller aldrig helt, men det faktum må jeg som menneske lære at leve med som det er og forsøge at acceptere, give slip, og i stedet nyde det liv jeg har i mig – lære min krop at kende, lære at lytte og forholde mig til de signaler jeg i mange år har lukket af for, og jeg er på ingen måde på plads, for jeg har flere kampe der skal kæmpes… men jeg har på fornemmelsen det bliver nænsomt og sjovt, i en gensidig forståelse mellem det der er og det der sker – vi er som mennesker, både en del af en helhed, men på samme tid unikke… vi ved selv bedst hvad der er godt for os, vi skal bare lære at lytte efter det, for vi fortæller os selv det hele tiden, blandt andet gennem de følelser vi mærker – og jeg har på fornemmelsen, at hvis vi ikke lærer at lytte, kommer vi med tiden til at føle, uanset om vi vil eller ej.

Jeg håber mit rygestop kommer til at holde resten af mit liv, som det er lige nu er jeg både glad og stolt over at det endelig lykkedes mig, men det gælder også om at acceptere det det er i livet, og livet kan ikke planlægges, det er hvad der sker lige nu.

Tak for din opmærksomhed

Morten Henricksen

#rygestop #givslip #deterok #mentalsundhednu #samtalerinuet #droptankerne 

Skriv et svar