Morten Henricksen

Jeg er som nævnt familie far og jeg har et nedlagt landbrug sammen med min kone og vores to børn, på vestsiden af den jyske højderyg, lidt vest for Haderslev. Her kan vi finde ro til at være os i en verden, hvor alting med stadig større hastighed bevæger sig forbi alt det der betyder noget – men lige her i vores lille oase, går vi op i at sætte hastigheden ned… og skulle vi hver især glemme det, minder vi hinanden om at sætte hjulene på jorden, smide skoene, og begrave tæerne i mulden.

I vores hjem er alle velkomne, vi byder gerne ind, på en snak eller filosoferen under åben himmel i haven, men vi oplever også at det er blevet tiltagende svært at samle de mennesker vi holder af omkring os, det er som om samfundet har ændret sig, og de vi husker fra vores egen barndom, hvor mennesker bare droppede ind hos vores forældre, er en saga der er ved at tage sin ende. Det er som, at os som hårdtarbejdende børnefamilie, dør i alle de forpligtelser og rammer for hvordan et liv burde se ud for at være perfekt, perfekt ved at man har fået 2.2 børn, en fantastisk karriere hvor man gradvist er klatret op af rangstien, i en eller anden forhåbning om at nå en tilfredsstillelse – en tilfredsstillelse der måske bare ikke kom og i stedet gjorde at man lever i en stresset hverdag man ikke aner hvordan man er havnet i.

Jeg vil gerne være med til at genskabe det der engang var i en ny verden som er opstået i dag, en verden hvor vi i stedet for at skal kæmpe for at sætte farten ned, indser at det er os selv der bestemmer hvor stærkt det skal gå, at det er os der har magten til at skabe det der er vigtig for os, og at det etablerede på ingen måde behøver være løsningen.

Alt dette er jo ikke en revolution i sig selv, men desværre mangler vi ofte evnen til at stoppe op, evnen til at åbne op, evnen til at være der, evnen til at lytte, evnen til at elske og evnen til at blive elsket.

Som Søren Kierkegaard skriver, er vi alle blevet stillet over for kærligheden som mulighed, men det er op til dig, hvordan du forholder dig til den, både over for andre, men også over for dig selv.


Med kærligheden som mulighed, får jeg en gave og en opgave, for kærligheden som de godes mulighed bliver ikke til noget af sig selv.

Søren Kierkegaard

FILOSOFI – tanker om livet, protreptik, og det at lytte

På nuværende tidspunkt, det meste af mit liv, dvs. de fleste af de år jeg har levet, har jeg ikke vidst alt det jeg ved i dag om hvordan et menneske fungere, dvs. hvordan hovedet, hjernen og organismen mennesket fungere – indtil for få år siden, var livet bare noget der skete, noget jeg til dels selvfølgelig kunne vælge, men i det store hele skete det bare… I dag ved jeg, at jeg selv vælger – det er mig der vælger hvordan jeg ønsker mit liv skal se ud og det er en imens styrke at komme i besiddelse af.

Tanker er vores syn på vores verden – tanker opstår, vi gør os tanker, men i bund og grund er tanker vores tolkning af hvad der sker, vores ide om hvordan verden ser ud, eller som vi som mennesker har evnet til, at se et alternativ til det der er i dag… Tanker er altså vores illusioner som vi skaber inde i vores hoved.

Vi har alle en viden fra vores eget liv, vi har alle en historie at fortælle, om hvem vi er, hvad vi laver, hvorfor vi gør dit og hvorfor vi gør dat… det er vores identitet – men sagen er den, at de tanker vi gør os om vores egen historie, de tanker der skaber vores identitet, er ikke andet end det; tanker.

Vi er ikke vores tanker, vi vælger hvilke tanker vi vi vælger at lade fylde, og de tanker vi lader fylde skaber vores identitet, lige fra den romerske sejrhære på de gotiske sletter for 2000 år siden, til det psykotiske tilfælde der sidder på den lukkede.

Når først du indser, at verden er skabt af mennesker lige som dig selv, ændre verden sig pludselig

Ukendt

Hvad er så egentlig foreskellen på os som mennesker? – Foreskellen er den, at du har tænkt, og ladet noget andet fylde din verden, end ham der opfandt uret, flyvemaskinen eller atombomben… genetisk er vi ens – helt ned på celleniveau – kommer du nu stadig og påstår, at du ikke kan?

Og nej, du har ikke bare været uheldig, for det findes ikke – uheld og held er noget vi mennesker har fundet på, for at lave forskel, lige som vi har fundet på ordende “os” og “dem” – for de to ord skaber en kløft; der er “os” normale og de andre. Der er sorte, og der er hvide, der er blonde og brunetter, der er danskere og der er tyskere. Men når alt kommer til alt, vil det gå op for dem, der går op i det, opdage at det er lige gyldigt – for uanset om du er; en “os” eller en “dem”, om du er sort eller hvid, blond eller brunet, så er vi alle om få år et lig og derefter støv – det gør os alle ens, med samme endelige skæbne – lige så vel som den anden er født, er vokset op, har levet et liv og dør, skal du det samme, bare på din måde.

Remember, that we all are brothers 
All people, beasts, trees and stone and wind 
We all descend from the one great being 
That was always there 
Before people lived and named it 
Before the first seed sprouted

Heilung

Vi er altså ens – og det vi forestiller os vi er, er en illusion, skabt af det liv vi har levet, og med vores illusion begrænser vi os selv til det vi har “besluttet” os for at være, det potentiale jeg potentielt har hvis jeg kunne slippe de begrænsninger jeg har, hvis jeg er “bevidst” nok overfor mig selv, dvs. klar over at jeg har en begrænsning. – det det øjeblik man opnår den indsigt, falder sætninger som: “Jeg er ikke god til matematik” – “Jeg er dårlig til tysk” – “Det kan jeg ikke finde ud af” – “Det interessere mig ikke” – eller bare “Sådan er jeg” til jorden, du kan ikke opretholde den fordi du er klar over at det er noget du har valgt er sådan, fordi du har valgt den identitet, du har valgt at leve efter.


At lytte

Ja det lyder jo simpelt, og vi gør det hver dag, eller gør du? – For der er rent faktisk ikke ret mange mennesker der besidder evnen til at lytte. For alt imens din samtalepartner sidder der og filosofere og snakker om det der er vigtigt for ham, bliver vi andre hele tiden angrebet af ord, sætninger, følelser som vi får på baggrund af de han siger – fordi de ord også betyder noget for os – og den betydning behøver slet ikke være den samme, som ham du sidder og lytter til.

Translokutionaritet

Man ved ikke hvad man mener, for man har sagt det højt eller formuleret sig skriftligt med ord

Ole fogh kirkeby

Derfor er vi som samtalepartner uden træning, i fuld gang med at tænke over, hvad vores næste spørgsmål, hvad det næste er vi skal sige, eller hvad vi lige kom i tanke om fordi de opstod i os, i stedet for at lytte til hvad der blev sagt, og det er helt normalt – men det gør også, at meget refleksion og filosoferen over, hvorfor man egentlig sagde som man gjorde, går tabt, fordi samtalepartneren greb det der var vigtig for ham, i stedet for fortsætte det sport du havde startet.


Protreptik – at kunne være med den anden

Protreptik betyder, at kunne være med den anden i den andens væren – og selvom det kan være lidt kryptisk, er det ikke andet end det, og det er den måde jeg arbejder på. Dvs. sige, at jeg skal kunne være med dig, i det der er vigtigt for dig, uden at lade mig påvirke af det der viser sig for mig, i de ord du siger til mig – altså at jeg i en Sokratisk uvidenhed basalt set aldrig ved hvad du mener og derfor forsøger at få dig til at forklare hvad det er du mener, når du siger at du elsker dine børn fx.

Grunden til at jeg arbejder på den måde hænger sammen med det ord jeg citerede lidt tidligere:
Translokutionaritet, et fiktivt ord som Ole Fogh Kirkeby fandt på, men som siger det der er vigtigt for at at coaching samtale skal bringe det frem der er vigtigt for dig, for tit så siger vi en helt masse, men vi aner ofte ikke hvad eller hvorfor vi siger som vi gør, derfor graver vi i betydninger i ord, ordvendinger og følelser der hænger sammen med dem, for at finde ud af, hvorfor du siger som du gør – jeg kan ikke vide hvad de betyder for dig, da jeg ikke selv har samme historie som du har.


https://henricksen.dk/


Det menneskelige paradoks er, at vi er alene, alene i livet som i døden, men vi skabes i vores relationer, vores forbindelser, ikke kun til mennesker, men til alt

Morten Henricksen