Jamen, det er jo bare tanker

René Descartes (1596-1650) skrev Cogito ergo sum; “Jeg tænker, derfor er jeg”. Vi mennesker har nemlig et fantastisk værktøj som gør at vi, i modsætning til de fleste andre levende væsner her på vores blå planet, kan planlægge og se fremtiden og reagere ud fra oplevelser i fortiden. Det er vores tanker eller sind der giver os vores identitet, det vi tænker os til at vi er, som giver os reaktionsmønstre, måder at handle og være på.

Ulidelig planlægning af det vi ikke har en chance for at vide

Med vores tanker, eller sind, skaber vi vores egen verden, det vi finder for rigtigt, og forkert, vi planlægger hvordan vi gerne vil se vores fremtid, lige fra hvad vi gerne vil have, hvad vi gerne vil opleve, hvad vi gerne vil opnå til hvad vi skal handle ind for at kunne lave en ret til aftensmad eller hvordan vi ønsker at se ud til den familiefest vi skal til i morgen. I vores samfund i dag giver dette rigtig meget mening fordi vi lever efter tid, en tid der kræver at vi planlægger og gerne så vi ved hvad der skal ske, lige fra vores skolestart til den dag vi skal i graven. Der bliver møjsommeligt skrevet testamenter for at sikre at der sker lige præcis det vi ønsker når vi dør, man forbereder sig på alderdommen med pensioner og livsforsikringer. Men til hvilken fremtid?!

det faktum har vi som industrialiserede, tids zombier fuldstændig glemt…

Selvom Descartes skrev det i den bedste mening, og det gav sikkert rigtig meget mening da han skrev det, er tanker ikke andet end et “værktøj”, et værktøj som vi kan bruge… men det er bare det der med værktøj, at når man er færdig med at bruge det, lægger man det tilbage på plads og tager det først frem igen når det skal bruges, det faktum har vi som industrialiserede, tids zombier fuldstændig glemt… og derfor lever vi i sindets, tankernes verden. Mens vi tager skoene på planlægger vi hvordan vi skal binde dem, når vi binder skoene planlægger vi hvor meget tøj vi skal have på når vi går ud af døren, når vi tager tøj på planlægger vi hvordan vi finder bilnøglen osv. Vi er næsten aldrig i det der er lige nu, men ikke desto mindre er det eneste virkelige i denne verden, det eneste der virkelig eksistere er lige nu, alt det andet har vi har tænkt os til, det er vores tanker, sagt på en anden måde, det er vores illusion om hvordan tingene er, for i realiteten aner vi det ikke, måske knækker snørebåndet i det øjeblik du binder dine sko, og hvor var din virkelighed så? – men den illusion virker bare så virkelig, at du selv tror på den – din hjerne kan simpelthen ikke se forskel på, om det rent faktisk er noget du oplever, eller om det er noget du forestiller dig.

Illusioner som i biografen eller hjemme på TV’et

Prøv lige dette eksperiment; prøv at forestille dig at du kører bil og kører galt, du smadre ind i en lygtepæl med 80 km/t og kommer slemt til skade, blodet, som i en film, sprøjter ud over det hele. Men ligesom i en film, er der ikke sket noget med skærmen på dit TV, der sker heller ikke noget med dig i det øjeblik du stopper med at forestille dig ulykken. Du vender mere eller mindre tilbage til det du er, det er jo bare tanker, en forestilling.

Og sådan er det med alt hvad du tænker, ALT hvad du tænker, det er bare tanker, intet andet. Ja jeg ved der er nogen der lige nu sidder og siger, det er jo løgn, men nej, det er bare tanker, intet andet, det er dine tanker om verden, intet andet – tænk over det.

Du er ikke dine tanker, du er så meget mere, så meget smukkere

Du har tanker om hvem du er, hvad du er, hvad du føler, hvor du skal hen, hvad du laver, hvad du vil opnå, hvor mange penge du vil tjene og hvilken ting du vil købe, din familie, dine venner, din hund, din kat… men det er bare dine tanker, dine tanker, der er ingen andre der har dine tanker, det er dine – du er ikke dine tanker, du er så meget mere, så meget smukkere.

Samtaler i nuet

Morten Henricksen
Eksistentiel Coach

Skriv et svar