Stress

De fleste af os går rundt i en stresset dag, hvem kender det ikke; Du står op om morgenen, børnene skal op, der skal laves morgenmad, madpakker og de skal i tøjet inden i stryger ud af døren for at aflevere i diverse institutioner. Du skynder dig videre mens tankerne stadig er ved dine børn, man får en snært af dårlig samvittighed, endnu en dag hvor du næsten ikke ser dem. Du bevæger dig igennem morgentrafikken, det er lige før du kommer for sent. På arbejde skal arbejdsopgaverne løses, chefen er irriteret og smider en stor opgave på dit bord der hurtig skal være færdig, helst i går. Du modtager en SMS fra en ven der har et problem vedkommende lige skal have vendt, og med hvem bedre end dig, for du lytter jo altid.

Hele verdens problemer lukker ned for dine egne… for en stund.

Du skynder dig at spise din frokost for at opnå et fornuftigt resultat inden man skal hjem igen, igennem eftermiddags trafikken, det er lige før man falder i søvn på vejen. På vejen henter du træt dine børn der selv har haft en lang dag i en højlydt institution. Du kommer hjem, laver aftensmad, dækker bord, spiser, rydder af igen, smider i opvaskeren, rydder lidt op, tjekker vasketøj, sætter en vask over. Så skal børnene i seng, du putter dem og de falder hurtigt i søvn. Du smider dig helt udkørt på sofaen, den dårlige samvittighed og stressen fra dagen bliver sat lidt i baggrunden mens du ser nyhederne, der er masser af problemer ude i verden. Når du så endelig går i seng kommer tankerne, stressen, den dårlige samvittighed, alle de problemer der er i verden, tankerne overvælder dig og du har svært ved at sove og da du endelig falder i søvn drømmer du videre om alle problemerne. Du vågner og er helt udkørt, børnene skal gøres klar, de skal have morgenmad, der skal laves madpakker og i tøjet inden i igen skal afsted. Samtidig slæber du stressen med fra dagen før og i løbet af ugen bliver det værre og værre. Når det endelig bliver weekend skal du mødes med vennerne, men du får endnu mere dårlig samvittighed da du aflevere børnene hos bedsteforældrene, endnu en uge hvor du næsten ikke fik set dine børn, vennerne har problemer, du lytter til dem og i diskutere verdens problemer, der er så mange problemer i verden og du glemmer lidt dine egne, de har det jo meget værre end du har det.

Du har endelig fået taget dig sammen til at holde en velfortjent fridag, du har ingen planer, du vil bare slappe af, men du mærker at der er noget galt, kroppen har det skidt og du bliver syg og må ligge dig i sengen… næste dag skal du på arbejde igen, du glemmer kroppen, signalerne og får børnene klar og kommer afsted.

Hvem har tænkt at det kunne være fornuftigt hvis vi ikke lyttede til hvordan vi havde det, men bare gjorde?

Hvem har lært os ikke at lytte til kroppen? Hvem har lært os at vi skal slide os selv til blods før vi opdager der er noget galt? – hvis vi overhovedet opdager der er noget galt for lyset slukker for altid? – Hvad er det der gør, at vi vægter vores økonomi og det at møde på et arbejde højere end os selv, at det at gå på arbejde pludselig er så vigtig at man ignorere alt hvad vores krop skriger til os, at vi er villige til at dø for det.

I Japan har de et ord for det; Karoshi, at arbejde til man dør af det.

I Danmark går 35.000 arbejdstagere syge hjem fra arbejde eller bliver hjemme. Hvert år dør mere end 1.400 danskere pga. arbejdsrelateret stress, dvs. pga. deres arbejde. Op mod 500.000 danskere føler sig udbrændte på deres arbejde og rigtig mange får en depression på baggrund af deres stress i forbindelse med arbejde.

Er du villig til at dø for dit arbejde?

Er det at gå på arbejde så vigtigt for dig at du ikke kan lade det blive på arbejde, at du tager det med hjem til din familie og omgangskreds og belaster alle omkring dig med det? At din dårlige samvittighed overfor dine børn påvirker hvordan du er over for dem og at du underbevidst stiller et forbillede for dem som de skal leve op til når de selv skal på arbejdsmarkedet. Med de nye pensions regler kan de ikke gå på pension før de er langt over 70, til den tid måske over 80, dvs. de skal have 60-70 år på arbejdsmarkedet.

Find det der giver mening og giv slip

Dermed har jeg ikke sagt at du skal sige dit arbejde op eller finde en anden levevej, måske har du rent faktisk et arbejde du er glad for, men at der findes en anden vej, en vej der kan hjælpe dig i hverdagen, en vej der kan få dig til at slippe dine tanker, analyser og dårlige samvittighed og samtidig blive et bedre menneske og en bedre og mere stabil medarbejder – en vej der kan nyde det som der er, acceptere modstand som det mest normale i hele verden, en vej der vil give dig overskud fordi alt det unødvendige ikke fylder.

Du skaber selv din virkelighed – lær at give slip

Morten Henricksen
Eksistentiel Coach

Hvis artiklen her har vagt din interesse, så følg mig på facebook eller bestil en tid hos mig, send fx. en sms eller en mail, se mere på kontaktsiden. Du kan også finde mere om mig her.

Skriv et svar